If I can't make You love me

Enough said....

9/11-2001 - 9/11-2011

Det er i dag hele 10 år siden terrorangrebet på World Trade Center fandt sted. Jeg husker det som var det igår. Tiden er gået meget stærkt.

Jeg sidder netop nu og ser den meget rørende mindehøjtidelighed.

Jeg vil anbefale folk at se filmen 'World Trade Center' i aften kl. 22:30. Den er fantastisk lavet og meget rørende. Den slutter desværre først kl. 00:45.

Back to bloggin, update + sygedag :(

Jeg har ikke blogget i 2 måneder..Ærligt, fordi jeg har glemt det og ikke har haft så meget tid til det.

Men nu har jeg også fået en ny telefon (endelig!), som jeg kan blogge via, hvilket nok vil gøre det lettere for mig at huske det og så er det jo en google telefon (uuuuh), så den minder mig faktisk om det.

Anyways, i den tid jeg ikke har blogget har jeg haft gang i mange sjove ting og sager. Jeg har hjulpet min søster med at flytte, så nu har jeg altid en grund til at tage til den smilende by, Århus, været til grøn koncert med min søster (også i Århus), været et smut i Skagen og besøge min far, fået kørt en masse motorcykel, fået shoppet en masse, startet på gymnasiet og mødt en masse fantastiske mennesker, lavet lektier, lavet lektier og når jo. Så har jeg da også lige lavet lidt flere lektier. Jeg har haft en super fed sommerferie, så i får lige smækket nogle billeder i hovedet fra den.

 Hjemmelavet sushi.. Uhmmm

Nu ligger jeg så under min dyne med en træls omgang influenza. Og af medlidenhed kom min mors kæreste med frugt til mig. Tanken om at nogen tænker på en er nu skøn. :)

That should be me...

'Cause that should be me..
Ændr det til she/her osv. og den passer nøjagtigt. Jeg fik af vide at han havde brug for en lille pause. Den pause brugte han så på at finde en anden. Han er en idiot men jeg kan ikke glemme ham... 

Random smådeprimerende personligt indlæg....

Solnedgang :)

Sidder lige pt. og ser iTunes Festival 2011 - The Script. Super fedt! Kan anbefales at se iTunes Festival i år!!

Anyways, så kiggede jeg ud af vinduet, og dette var hvad jeg så. Har ikke set en solnedgang som denne i lang tid, og jeg ser mange solnedgange herfra hvor jeg bor.

Kunne ikke helt lade værre med at tage et billede... Eller 10. Det er meget flottere i virkeligheden, billeder ville aldrig kunne sammenlignes, men det her er da et godt eksempel.

tænk over livet - en lille historie

tænk over livet - en lille historie

Her er en lille historie, som er værd at tænke over:

(jeg er ikke fortælleren)

En dag da jeg gik i 7. klasse, så jeg en dreng fra min klasse gå hjem fra skole. Han hed Morten.

Det så ud som om, han bar alle sine bøger.

Jeg tænkte; "Hvorfor ta' alle sine bøger med hjem på en fredag? Han må virkelig være en nørd."

Min weekend var planlagt (fest om aftenen og fodbold med vennerne i morgen eftermiddag), så jeg
trak på skuldrene og gik videre.

Da jeg gik, så jeg en masse unger løbe imod ham.

De løb ind i ham, slog bøgerne ud af hans arme og skubbede ham, så han landede på jorden.

Hans briller røg af, og jeg så, de landede i græsset 3-4 meter fra ham.

Han så op, og jeg så en helt utrolig tristhed i hans øjne.

Jeg syntes, det var synd for ham, så jeg gik over til ham da han kravlede rundt og ledte efter
sine briller, og jeg så tårer i hans øjne.

Da jeg rakte ham hans briller, sagde jeg; "De unger er idioter! De skulle få sig et liv!"

Han kiggede på mig og sagde "Hey, Tak!"

Der var et kæmpe smil på hans ansigt.

Det var et af de smil, der viste virkelig taknemmelighed.

Jeg hjalp ham med at samle bøgerne op, og spurgte hvor han boede.

Det viste sig, at han boede tæt på mig, så jeg spurgte, hvorfor jeg aldrig havde set ham før.

Han sagde, han havde gået på privatskole før.

Jeg ville normalt aldrig ha' været sammen med en fra en privatskole.

Vi snakkede hele vejen hjem, og jeg hjalp med at bære hans bøger.

Han viste sig at være en ret sej fyr.

Jeg spurgte, om han ville med ud og spille lidt bold med mine venner.

Han sagde ja!

Vi hængte ud hele weekenden, og jo mere jeg lærte Morten at kende, desto mere ku'
jeg li' ham, og mine venner mente det samme.

Mandag morgen kom, og dér var Morten med den kæmpe stak bøger igen.

Jeg stoppede ham og sagde; "Mand, du må da få nogle kæmpe muskler med den stak
bøger hver dag!"

Han grinte bare og gav mig halvdelen af bøgerne.

Gennem de næste 3 år blev Morten og jeg bedste venner.

Da vi gik i 9. klasse, begyndte vi at tænke på videreuddannelse.

Morten besluttede at studere i Århus og jeg skulle til København.

Jeg vidste, at vi altid ville være bedste venner, og at afstanden ikke ville være noget
problem.

Han ville være læge, og jeg ville i gang med en sælger uddannelse.

Morten skulle holde tale til vores skole-afslutning.

Jeg drillede ham hele tiden med at han var en nørd.

Jeg var ret glad for, at det ikke var mig, der skulle holde den tale.

Skoleafslutnings dag - jeg så Morten.

Han så vildt godt ud.

Han var en af de fyre som for alvor i skoletiden lærte at hvile i sig selv.

Han var også vokset og så faktisk ret godt ud med briller.

Han datede mere end jeg, og alle pigerne elskede ham.

Mand, nogle gange var jeg jaloux! I dag var én af de dage.

Jeg kunne se, han var nervøs for sin tale.

Nå, jeg dunkede ham på ryggen og sagde; "Hey kammerat, det kommer til at gå fint!"

Han kiggede på mig med det blik (det virkelig taknemmelige) og smilede.

"Tak!" sagde han.

Da han skulle starte på sin tale, rømmede han sig og startede;

"Skoleafslutningen er en tid, man må takke dem, som hjalp en gennem de seje år.

Jeres forældre, jeres lærere, jeres søskende, måske en træner, men mest af alle
jeres venner. Jeg er her for at fortælle jer alle, at det, at være en ven for én, er
den bedste gave, I kan gi' dem. Jeg vil fortælle jer en historie."

Jeg kiggede bare vantro på min ven, mens han fortalte historien om den første
dag vi mødtes. Han havde planlagt at begå selvmord i weekenden.

Han fortalte om hvordan han havde tømt sit rum i skolen, så hans mor ikke skulle
gøre det senere, og han bar så det hele hjem.

Han kiggede indtrængende på mig og sendte mig et lille smil.

"Heldigvis blev jeg reddet.

Min ven reddede mig fra at gøre det unævnelige."

Jeg hørte gispet gå gennem hele forsamlingen, da denne flotte, populære unge
mand fortalte os alt om sit livs svageste øjeblik.

Jeg så hans mor og far kigge på mig og smile det samme, taknemmelige smil.

Ikke før dette øjeblik forstod jeg dybden af det.

Undervurdér aldrig effekten af dine handlinger.

Med en enkelt lille gestus kan du ændre en persons liv.

Til det bedre eller til det værre.

Vi er alle sat i verden for at sætte vores præg på hinanden på den ene eller
anden måde.

Kig efter det gode i andre.

Du har nu to muligheder; -du kan:

1) Fortælle denne historie videre til dem du kender eller

2) Glemme den og lade som om du ikke er blevet berørt af den.

Som du kan se valgte jeg dem første mulighed.

lev hver dag, som den sidste! 

Gode dage...

..Er bare så meget bedre end alle andre dage!!

Jeg har hele hytten for mig selv indtil imorgen, jeg får besøg af en veninde og så skal vi spise slik i spandevis, se gamle danske film og lave god aftensmad sammen. Måske der kommer billeder af idag engang imorgen.
Og nååår jo! Så har jeg købt nyt tøj! Love it :)

-Valgte lige at vedhæfte den her sang fordi den bare er super fed og passer godt til en god dag!